Lone Mørkøre

  • Født i marts 1966 i Danmark
  • Uddannet farvehandler
  • Akademiuddannelsen “Kunst og erhverv”
  • Autodidakt tegner og kunstmaler
  • Undervist 2001-2003 af Kerstin Lambhauge, Torshavn
  • Udstiller både i ind – og udland
  • Rådgivning om indretning og farver
  • Tager gerne imod specialbestillinger

Jeg har altid været fascineret af kunst, form og farver – farverne, der kan blandes i det uendelige er en stadig udfordring og stadig grund til forundring og kilde til motivation.
Gennem min uddannelse som farvehandler og akademiuddannelsen “kunst og erhverv” har jeg fundet stor glæde i det fysiske omkring indretning med kunst og farve. Farver der viser, vækker og genkalder følelser. Men det er dog maleriet på væggen, som vinduet til en drøm der åbnes af sindsstemninger, der fascinerer mig mest.

Mine år på Færøerne:

Den vilde natur, luften, havet, det fantastiske lys og de skærende kontraster, er altid at finde i mine malerier.

Jeg er meget inspireret og fascineret af det evigt skiftende vejr, de farvestrålende græs beklædte fjelde og de små huse – simple og primitive, og alligevel fantastisk robuste – ganske som livet selv på disse øer.

De farvestrålende både på stranden eller i de små naturhave, ofte på vej ud med hjerterne fulde af håb og næsten lige så ofte på vej hjem med lasten fyldt af de dejligste friske fisk.

Minder fastholdt, fanget og foreviget i unikke malerier.