Maleriserien ”Løsrivelsen” er en serie af malerier hvor jeg arbejder med det evige spørgsmål og dilemma Løsrivelse fra det danske rigsfællesskab.
Det startede lidt som et eventyr, da jeg blev inviteret til at fremstille et kunstværk til den censurerede H.C. Andersen jubilæumsudstilling i Odense. Her vandt Løsrivelsen, som det første kunstværk i udstillingens historie både juryens 1. pris og publikumsprisen.
Eventyret fantaserer omkring den færøske løsrivelse, der er et evigt politisk, men også følelsesladet emne på de små øer i Nordatlanten.
Hvad vil der ske hvis de rev sig løs og skulle klare sig selv. Ville det blive en krise eller en befrielse? Ville øerne, som de har gjort i århundrede leve i pagt med naturen, eller ville de blive isoleret med de udfordringer det ville indebære, når øerne rev sig løs fra ”grundfjeldets rod”.
Malerierne beskriver det simple liv, uden stress, overforbrug og nutidens stræben efter mere, men også det ensomme og isolerede liv.











